Vi har bedt bibliotekar Brita Olsson fortælle lidt om arbejdet med det nye Esperanto-katalog, som omtaltes i DEB.s november-nummer (1948).
- Frk. Brita Olsson, hvordan er tanken om at udarbejde et E~peranto-katalog egentlig opstået? .
- Under krigen udgav de to københavnske klubber i fællesskab nogle duplikerede lister, som jeg havde udarbejdet, over Esperanto-litteraturen i klubbibliotekerne og i de offentlige biblioteker i Kø­benhavn. Men da Paul Neergaard siden tilbød at stille sin private bogsamling - den største samling af Esperanto-litteratur, der findes ~ ber i landet - til rådighed for folkebibliotekerne, blev det uoverkommeligt at fortsætte på denne måde. Den tanke at udgive et trykt katalog vandt tilslutning fra mange sider, bl. a. fra Danske Espe­rantisters Fællesraad, og i fjor gik Paul Neergaard og jeg i gang med forarbejderne til et katalog over, hvad der findes af offentlig til­gængelig Esperanto-litteratur ikke bare i København, men i hele lan­det.

Man kan henvende sig til det stedlige folkebibliotek med sin ønskeseddel.

- Hvad er tanken med dette nye katalog?
- Kort og godt: At alle danske Esperantister kan få adgang til alt, hvad der findes i landet om og på Esperanto. Det kan de i kraft af det danske bibliotekssy­stem, som sætter selv det mindste sognebibliotek i stand til at frem­skaffe bøger fra specialbibliote­kerne - når bare man et sted kan se, at bøgerne eksisterer.
- Kan kataloget også få betyd­ning udenfor Danmarks grænser?
- Vi håber jo, at det bliver det første i en lang serie, og ved, at der bl. a. i Tyskland og Finland er interesse for sagen. Derfor op­stiller vi også kataloget efter det internationale decimalklasse-sy­stem, som i øjeblikket anvendes af ca. 14.000 biblioteker verden over. Ved denne ordning af stof­fet efter emner og ikke alfabetisk opnår man, at man i kataloget straks kan finde, hvad der forelig­ger af tilgængelig litteratur inden­for de forskellige fag og interesse­områder. En læge, en forretnings­mand, en maskinist kan finde, byad der netop interesserer ham - ligeledes en vegetarianer, katolik, teosof, pacifist, kommunist o. s. v.

Hver Esperantist sit Esperanto­katalog.

- Hvornår udkommer Deres katalog?
- Ja, det er netop spørgsmålet! For at kunne bringe det i tryk­ken, må vi disponere over mindst 2000 kr. - og der er her, vi håber, Esperantisterne forstår sagens be­tydning. Det er ikke nok, at klub­berne bestiller hver et eksemplar, vi har brug for bidrag fra hver enkelt.
- Var det ikke en ide at bede klubberne arangere en agitations­aften for sagens gennemførelse?
- Jo, i høj grad. Det ville væ­re udmærket, om klubberne påtog sig at indsamle bestillingerne og indsende pengene.
- Har De indtryk af, at sagen vækker sympati hos Esperanti­sterne?
- Ja, absolut. Men vi kan jo ik­ke betale bogtrykkeren med sym­pati alene.
- Hvad vil kataloget koste?
- Fem kroner. Det er dog kun en ringe pris for alt det, man får! Der er dem, der påstår, at Espe­rantisterne ikke interesserer sig for deres egen litteratur, men mon der ikke skulle være bare 400 Esperantister her i landet, som er parat til at modbevise denne påstand?

Esperantister kommer og går, men Esperanto-litteraturen består.

- Bøgerne er det mest stabile i vor bevægelse, men vi må ikke lade vor litteratur skøtte sig selv ~ så går store dele af den tabt for fremtidens brugere af den. Vi må gøre, hvad vi kan, for at be­vare den. Det sker bedst gennem de offentlige biblioteker. Derfor må vi få dem interesseret i Espe­ranto-litteraturen. Her har katalo­get forøvrigt allerede vist sin vær­di. Flere biblioteker svarede nem­lig, da vi henvendte os for at få at vide, hvad de havde af Esperanto­litteratur, at de jo i grunden havde alt for lidt, men at de gerne ville vide, hvorfra mere kunne skaffes.
- Har de to hovedforeninger noget med arbejdet at gøre?
- Ja, vi fungerer som Det bib­liografiske udvalg under Danske Esperantisters Fællesraad.

Vi takker Brita Olsson for op­lysningerne og har nu tilbage at håbe, at det må være blevet klart for vore læsere, at her er noget, de bør støtte. Bestillingerne kan indsendes til Brita Olsson, Kær­holmen 1, København Vanløse, Postkonto 71818. Og prisen er 5 kr. Og lige så godt indsende be­stillingen i dag, ikke?

---

Forpasis Brita Olson

Ŝe sia forpaso la 24-an de aprilo 2007, Brita Olson estis 86-jara. Ŝi emeritiĝis kiel ĉefbibliotekisto de Kopenhago en 1986, sed dum multaj jaroj poste daŭrigis sian engaĝigon en Dansk Kvindesamfund (Dana Virina Societo, la plej malnova feminisma organizaĵo de Danio). Krome ŝi vigle interesiĝis pri historio - ŝi fariĝis honora membro de la Societo pri la Historio de Kopenhago - kaj estis ĉefaganto en la festado de la centjara jubileo de la kopenhagaj bibliotekoj.

Brita kreskis en laborista hejmo, kaj estis la sola en sia klaso, kiu pluedukis sin en gimnazio. En 1946 ŝi ekzameniĝis el la Ŝtata Biblioteka Lernejo; tiam ŝi jam estis lerninta Esperanton kaj aktivis kadre de Dana Laborista Esperanto-Asocio, kiu bedaŭrinde hodiaŭ ne plu ekzistas. Ŝia lasta kontribuo estis prelego en KEK antaŭ kelkaj jaroj pri ŝiaj travivaĵoj kiel bibliotekisto.