I 1915 kom en markant person til Grenaa. Hun hed Magda Mammen. Hun kom ikke til at gøre sig gældende i magtens cirkler, men blev kendt som en idealistisk forkæmper for en sag, nemlig for udbredelse af kunstsproget esperanto. Det var dog ikke kun det rent sproglige, som havde hendes interesse. Til datidens esperantobevægelse var knyttet forestillinger om, at det fælles internationale sprog skulle bane vej for fred og mellemfolkelig forståelse. Også denne dimension havde fru Mammens varme støtte, og hun har gennem et langt liv været aktivt med i de lokale foreninger, som havde internationalt fredsarbejde på programmet. Det er ikke nogen tilfældighed, at kommunalarbejder Henning Sørensen efter hendes død skrev nekrologen i Grenaa Folketidende den 3 l. oktober 1964.
I dagene omkring Magda Mammens 80 - års fødselsdag den 7. marts 1960 bragte de lokale aviser interviews med hende. Demokraten kaldte hende i overskriften "Evig unge 80-årige fru Mammen", og hun fortalte de udsendte medarbejdere fra redaktionerne om sit livslange arbejde for esperantos udbredelse. Her kom det også frem, at hendes interesse for sproget var blevet vakt under et længere ophold i England i årene omkring 1905-1908. Hun tjente i huset hos en sagførerfamilie, gik til undervisning i esperanto og fik eksamen med udmærkelse i sproget. Hun lærte naturligvis også engelsk. og i forvejen kunne hun tysk og fransk.
Magda Mammens agitation for esperanto på lokalt plan kan spores tilbage til 1919. Grenaa Folketidende bragte den 27. og 28. marts to lange artikler af hende om sprogets fortræffeligheder, om dets udbredelse og om dets betydning for international forståelse. Hun fremhævede, at sproget stod svagt i Danmark, og at der var behov for en agitation for sagen. Lokalt gik hun selv i gang med stor energi og var i en årrække initiativtager på forskellige områder.
Tre interesa kalendaro pri la supre nomita regiono.
Fine en la libro 6 paĝoj pri Magda Mammen, kiu estis en
tiu urbo tre aktiva en la Esperanto-movado dum la dudekaj jaroj.
La informoj pri Magda Mammen kaj ŝia laboro por la disvastigo de Esperanto en tiu parto de Jutlando estas kolektitaj en kunlaboro kun la redaktoro kaj mi.
La plej multajn informojn mi trovis en malnovaj Esperantogazetoj. Per fotokopiado de ili kaj aliaj dokumentoj la priskribo de la Esperanto-agado
en tiu regiono fariĝis bela kaj interesa kontribuo al la historio pri Esperanto en nia lando. Jen la komenco de la libro.
Gustav Kühlmann
