1) Paa Centras Aarsmøde (1933) vedtoges det enstemmigt at indstille den mangeaarige Formand for Landets største Esperantoforening, Martin Palsberg, til den vigtige Stilling som U. E. A.s Ĉefdelegito her i Landet og alene dette er formentlig tilstrækkelig Begrundelse for, at vi har ønsket at begynde Serien af korte Biografier af kendte nulevende Esperantister med Palsberg.
Palsberg er født den 3. Marts 1892 paa Nordfyen og er saaledes endnu en ung Mand. Han blev Esperantist allerede i Oktober 1917, og da han kort efter forflyttedes fra Aarhus til Odense blev han Medlem af Odense Esperantoforening, indtil han i 1923 flyttede tilbage til Aarhus.
I Odense virkede Palsberg hen til, at Odense Esperantoforening og Klubben "Unueco" samledes til een Forening, og han afholdt en Del Kursus bl. a. for Røde Kors. Om den Anseelse, Palsberg vandt sig blandt Esperantisterne i Odense, vidner dels den Støtte, disse ydede ham under de vanskelige Forhold i Striden med den nordjydske Opposition forud for og paa sidste Aarsmøde, dels en Hilsen fra et Medlem af Odenseklubben (Hans Madsen) i et af "Dansk Esperanto-Blad"s første Numre, hvori det hedder, at Bladets "energiske og utrættelige Redaktør er en Borgen for, at Bladspørgsmaalet gaar ind i en ny Æra".
Fra 1926 har Palsberg været Formand for Aarhus Esperantoforening, der under hans Ledelse er blevet Landets største Esperantoforening med omkring 100 Medlemmer. Samme Aar blev Palsberg Medlem af Repræsentantskabet for C. D. E. L., en Post, han beklædte indtil Aarsmødet nu i Pinsen, i den sidste Tid som Næstformand og efter Alfred Christensens Død kort efter Aarsmødet i Aarhus i 1932 som fungerende Formand.
Som Medlem af Centras Bestyrelse foranledigede Palsberg, at Centra i 1928 paabegyndte Udgivelsen af nærværende Blad med Palsberg som Redaktør, og dette ingenlunde lette Hverv har Palsberg altid omfattet med stor Interesse. Ogsaa efter sin Fratræden som Redaktør, bevarer Palsberg en nøje Forbindelse med Bladet, idet han d e l s i sin Egenskab af Ĉefdelegito for U. E. A. skriver om vor Verdensforenings Forhold i Bladet, d e l s har indvilget i at overtage Formandsstillingen i det i Aarhus oprettede raadgivende Redaktionsudvalg.
I 1921 blev Palsberg Delegito for U. E. A., først i Odense, senere i Aarhus. Hans store Interesse for Esperantos Verdenssammenslutning var medvirkende til, at han deltog i Verdenskongresserne i Praha, Wien og Budapest og holdt Foredrag i
Dresden, Stockholm og Hamborg. Ogsaa i den danske Dagspresse har Palsberg i Aarenes Løb faaet optaget adskillige Artikler om Esperanto og om dets Betydning for international Forstaaelse.
Det Aar, Palsberg stod i Spidsen for Centra, var paa mange Maader et begivenhedsrigt Aar i vor Bevægelses Historie. Der begyndte en Vækst i hele vor Bevægelse af et Omfang, som i Virkeligheden nødvendigvis maatte sprænge de hidtidige økonomiske Rammer og føre til en Omorganisation af hele Bevægelsen. Palsberg saa det under disse Forhold som sin Hovedopgave at bevare Kontinuiteten, at sørge for at Særbevægelser ikke medførte en Modsætning overfor andre Esperantister, og at paase, at man ikke slog gamle, prøvede Organisationsformer i Stykker, før man havde Sikkerhed for, at det nye havde tilstrækkelig Bærekraft. Hans Bemærkninger i Centras sidste Aarsberetning om de unge fyrige Heste, der nødvendiggjorde en god, stærk Kusk, dersom de ikke skulde "køre vor gode Vogn i Grøften" vakte (suppleret med Hans Madsens "Ord med paa Vejen" om "Rebellerne") almindelig Harme blandt den nordjydske Bevægelses Folk. Palsbergs Erfaringer som Esperantist fik ham instinktmæssigt til at reagere mod Kampraabet "l0.000 Medlemmer inden 5 Aar". Han ønskede det paatænkte danske Esperanto-Institut som en Afdeling af "Centra", ikke som en af denne fuldstændig uafhængig Institution, og endelig førte han en haard Kamp for at hindre, at de vigtige og for hele Landsorganisationen afgørende Beslutninger om Reorganisationen ikke blev foregrebet ved Beslutninger i Nordjylland, men udsattes indtil Aarsmødet.
Aarsmødet i Odense gav i mangt og meget Palsberg Medhold. Det blev faktisk først paa dette Møde, at Dansk Esperanto-Institut tog endelig Form og i Stedet for en Institution, der skulde overtage de fleste af Centras nuværende Funktioner (deriblandt Agitationen og Bladet) skabtes et Institut af væsentlig samme Art som tilsvarende i andre Lande, og saaledes at Centra i al væsentligt kan fortsætte som hidtil. Det lykkedes da ogsaa at samle Folk fra alle Lejre og fra hele Landet om den nye Ordning og saavel i Spidsen for Centra som for Institutet valgtes Folk, der gennem en Aarrække havde staaet i nær Samarbejde med Palsberg.
Som et naturligt Led i hele Omordningen og den ved denne gennemførte stærke Arbejdsdeling fratraadte Palsberg, samtidig med at han indstilledes som ĉefdelegito, Stillingerne som Formand for Centra og som Redaktør af Bladet. Det er utvivlsomt rigtigt, at det er med virkelig Glæde, at Palsberg tiltræder sin ny fremskudte Post indenfor dansk Esperantobevægelse og samtidigt i nærmeste Kontakt med Verdensbevægelsen, til hvilken Post han i mange Henseender er særdeles vel kvalificeret.
2) Arĝenta edziĝofesto!
La 29-an de majo 1941 niaj malnovaj samideanoj, gesinjoroj Palsberg en Aarhus, festis sian arĝentan edziĝ-feston.
Gesinjoroj Palsberg estas tre konataj al la dana Esperantistaro. S-ro P. estis dum multaj jaroj membro de la ĉefestraro de CDEL dum preskaŭ unu jaro (1932-33) "funkcianta" prezidanto de nia ligo, kaj li estis la unua redaktoro de DEB.
Ankaŭ kiel prezidanto de la klubo en Aarhus li dum multaj jaroj faris grandan laboron por nia movado. Sinjorino Palsberg ĉiam fidele kaj varmkore helpis, precipe ni memoras ke dank'al sxi CDEL ĉe la jarkunveno en 1937 ricevis belan standardon kiel donacon.
Ni dankas gesinjorojn Palsberg pro ilia pionira laboro por nia movado kaj gratulas sincere je la arĝenta festo.
