"tre" - "multe"

tre betegner grad, multe mæng­de, og "tre" kan ikke anvendes selv­stændigt, men kun sammen med til­lægsord, biord og udsagnsord, medens "multe" kan anvendes selvstændigt.

• La knabo estas tre diligenta.


• La danoj trinkis multe da kafo.


• La direktoro havas tre multe da mono.


• La najtingalo kantas tre bele.


• Li manĝas multe.

"tre" anvendes sammen med nogle få udsagnsord:

• Mi tre dankas vin (i høj grad).
• Mi tre deziras novan ĉapelon (i høj grad).

"multe" sammen med udsagnsord kan kun betegne mængde:

• La francoj multe dankas (takker ofte, siger ofte Tak)
• Vi tro multe deziras (for stor en mængde).

"multe" anvendes dog ved tillægs­ords og biords højere grad: tre bona, men: multe pli bona.

Det bemærkes, at brugen af "tre" og "multe" ikke stemmer helt overens med brugen af engelsk very og much, tysk sehr og viel, fransk tres og beaucoup eller russisk oĉenj og gorazdo.

1) K.L.

---

Por ke og u-formen?

Svar: Efter por ke skal altid bruges u-form. På dansk indskyder man un­dertiden et af ordene "kan" eller "skal". Dette er unødvendigt på Esperanto, men der er intet forkert i at bruge povu eller devu.

Eks.: Ili faris ĉion eblan, por ke li sentu sin hejme en ilia domo (eller: por ke li povu senti sin hejme).

1) K.L.

---

sur - en

Ordret oversat hedder "Huset står på heden" naturligvis:
La domo staras sur la erikejo. Men der er intet i vejen for, at du kan sige La domo staras en la erikejo. Den samme vaklen mellem "i" og "på" har vi også i dansk, dog ikke i nævnte til­fælde, i øvrigt vel i de fleste sprog.

1) K.L.

---

"Si"

1. Spørgsmål: De bedes forklare brugen af si (i modsætning til li, ŝi, ĝi og ili). ("Lernanto")

Svar: si er et tilbagevisende sted­ord (refleksivt pronomen), d.v.s.: det vi­ser tilbage til grundleddet (subjektet) i 3. person. Med andre ord: Når den eller det, der er grundled, samtidig er genstandsled, skal genstandsleddet hedde "si", og dette kan kun ske, når grundleddet er li, ŝi, ĝi, oni eller ili el­ler et navneord. Eks.:
Li (ŝi, ĝi, oni, ili, la knabino) rigardas sin en la spegulo.

Ŝi kan også stå som hensynsled, men viser da naturligvis også tilbage til grundleddet. Eks.:
Oni ne povas imagi al si, kiel bela estas la pejzaĝo.

I øvrigt skulle der for Danske ikke være nogen vanskelighed ved brugen af "si". Derimod er slaviske folk til­bøjelige til også at bruge det i 1. og person: mi lavas sin.

Enkelte Esperanto-forfattere skriver "ili batas sin", når de mener, at de slås. Dette er forkert og kan kun be­tyde, at de slår sig selv. De slås eller slår hinanden må hedde: Ili batas unu la alian eller Ili batas sin reciproke.

1)K. L.

---

"u-form"

Spørgsmål: Er det rigtigt at skrive: mi esperas, ke vi baldaŭ skribu al mi, - eller skal man sige: mi esperas, ke vi baldaŭ skribos al mi. ??

Svar: Det sidste er rigtigt. Efter "esperi" må man aldrig bruge u-form.

1) K.L.

---

"Kan man bande og brug kraftudtryk paa Esperanto ?"

Ja, det kan udmærket lade sig gøre. Den slags udtryk kan man møde i litteraturen, især vil du kunne finde dem i "En okcidento nenio nova" og i kostsko­lehistorien "La fremda knabo", som staar i "Se Grenereto" af Kenelm Robinson.

2) L.F.

---

"Forskel: prudenta - saĝa" ?

prudenta - fornuftig; saĝa = klog.

2) L.F.

---

"Rigtigt: Mi mankas kulero" ?

Nej, det hedder: Mankas al mi kulero. Følgende udsagnsord kræver en "al-form": Ŝajni, plaĉi, aparteni og manki.

2) L.F.

---